Børnepasning i Maribo
Privat pasningsordning i Lolland Kommune
Privat børnepasning i Maribo

Helle’s private pasningsordning er lokaliseret i Håred, der ligger små 4 km fra Maribo centrum. Med opstart i Oktober 2013, har dagplejen intentioner om at tage 4 nye børn ind ved start, og vil så vidt muligt, altid have 4 børn i pleje af gangen.

Børnepasningen bliver til dagligt klaret af Helle Jakobsen, der har tidligere erfaringer med børn fra bl.a. Rydsmarkens Børnehave i udkanten af Maribo. Hjemmet tilhører ikke-rygerer og besidder en dejlig lukket have. Der er cirka 70 m2 god pusleplads i store lyse rum.

I samarbejde med Lolland Kommune har Helle fået godkendt, at have 5 børn i sin pasningsordning og har samme grundregler som andre børnepassere under Lolland Kommune. Her er der dog bestemt at, der ikke vil være gæstedagpleje ved siden af børnene, som til dagligt trives i dagplejen.

Til forskel fra andre institutioner, er der krav om forældrerne selv skal stille barnevogn til rådighed. Der er dog mulighed for at kontakte Helle selv for nærmere information.