Børnepasning i Maribo
Privat pasningsordning i Lolland Kommune

Privat børnepasning

Hverdagens gang

Her hos Helles Private Børnepasning starter dagen kl. 08:00 med fælles morgenmad. Cirka 9:30 går vi alle samlet ud i haven eller går en tur. Alt efter hvordan vejret er på dagen. Når klokken så slår 11:30, er det tid til børnenes middagslur, som oftest varer indtil 14:00.

Senere på eftermiddagen, efter middagsluren, spiser børnene frugt, hvorefter de alle går ud og leger igen. Haven er dejlig stor og aflukket.

Generelt synger vi meget sammen. Jeg læser meget for børnene, og gerne med billeder så de danner deres eget indtryk, og med tiden lærer sproget. Hjemmet er røgfrit, og jeg bestræber mig på, at give børnene en sund og varieret kost. Kosten følger Lolland Kommunes kostplaner, der ikke indeholder sukker eller søde sager.

Indenfor har børnene massere af plads til at boltre sig på, så der er plads til leg og udfoldelser.

Hvad jeg kan tilbyde

I min private pasningsordning lægger jeg vægt på et trygt, hyggeligt og kærligt miljø, hvor børnene bliver set, hørt og anerkendt. Der skal være plads til plads og tid til at udvikle sig sammen med deres små venner og veninder. Jeg kan tilbyde jeres barn en dagligdag med tryghed, nærvær og ro. En hverdag tilpasset barnets behov og hvor hverdagen er på børnenes præmisser og niveau.

Ingen prisstigning – ingen gæstedagpleje.

Antal børn af gangen

Inden for privat børnepasning er jeg af Lolland Kommune godkendt til at have 5 børn af gangen. Dog er det blevet bestemt internt, at der maksimalt vil blive passet 4 børn af gangen, af hensyn til børnene.

Hvad koster det?

Der betales 6.000 kr. pr. måned i 12 måneder. Det kommunale tilskud består af 4.500 kr. pr måned. Dvs. din egenbetaling er på 1.500 kr. pr. måned.

Tilskuddet fra Lolland Kommune vil blive indsat på din konto sidste bankdato hver måned. Mad og bleer er med i prisen. Dog skal du selv sørge for at have en barnevogn med.

Tilskud til privat børnepasning

Du kan få tilskud til privat børnepasning i Lolland Kommune fra barnet er 24 uger indtil barnet starter i 0. klasse. Indtil barnet er 3 år gammel dækker Lolland Kommune 75% af nettoudgiften pr. plads hos børnepasseren.

Hos Helle’s private pasningsordning er 4.500 kr./måned dækket af Lolland Kommune for børn op til 3 år. De resterende 1.500 kr. er egenbetaling.

Ved børn mellem 3 og 6 år er der er et loft på 4.139 kr./måned i 2019.

Ansøgning om tilskud sker via borger.dk